Ordensreglement for jollehavnen
 

 

1.

Det påhviler lejerne at drage omsorg for, at fortøjningerne er solide og bådene fortøjet på en sådan måde, at ingen både kan røre hinanden.


2.

Overskridelse af den fastsatte højeste fart i jollehavnen tolereres ikke, og vil øjeblikkelig blive påtalt, og ved gentagelse vil lejemålet blive opsagt.


3.

Kajpladserne imellem broerne må kun benyttes til at tage grej ombord eller i land. Fast anlæg på disse pladser er strengt forbudt, og bådene vil blive fjernet omgående for ejerens regning. Ved gentagelse vil der øjeblikkeligt ske opsigelse af lejemålet.


4.

Broerne skal af lejerne holdes rene for såvel affald fra bådene som fra mågerne. Det påhviler de enkelte ejere at skrubbe og spule, så man undgår slim og grønalger.


5.

Garnopredning på broerne er ikke tilladt.
Det er forbudt at hensætte enhver form for fiskegrej og andet udstyr på broerne. Såfremt dette ikke overholdes, vil grejet blive fjernet for lejerens regning. Ved gentagelse vil der øjeblikkeligt ske opsigelse af lejemålet.


6.

Det af bådelauget nedsatte ordensudvalg på fire mand er pålagt at håndhæve dette ordenreglement eventuelt med senere rettelser og tilføjelser, og skal af alle lejere respekteres som sådanne.